Konkurrence­betingelser
Foodtech 2026

2 vindere. Hver med én ledsager.
En oplevelse på passagersædet.

 

Ta’ et billede med en printer eller Porsche, del det med #BRANJA, og gør det tydeligt, at du deltager i en konkurrence hos BRANJA.DK. Du kan deltage på LinkedIn, Facebook eller Instagram.

01

Arrangør og periode

Konkurrencen afholdes af BRANJA.DK, CVR 44135302, info@branja.dk, under FoodTech den 27.-29. oktober 2026. Deltagelse skal ske senest ved messens lukketid den 29. oktober 2026, dansk tid. Udtrækning af vinderne sker efter messens lukketid den 29. oktober.

02

Sådan deltager du

  1. Ta’ et billede med en printer eller Porsche.
  2. Del billedet, og brug #BRANJA på LinkedIn, Facebook eller Instagram.
  3. Husk at synliggøre, at du deltager i en konkurrence hos BRANJA.DK.

03

Hvem kan deltage?

Du og din ledsager skal være fyldt 18 år og bo i Danmark. Deltagelse er gratis og kræver ikke køb. Én deltagelse pr. person på tværs af de tre platforme. Ansatte hos BRANJA.DK og deres husstand kan ikke deltage.

04

Præmien: 2 vindere, hver med en ledsager

Vi udtrækker 2 vindere. Hver vinder får en passagertur i en Porsche racerbil til sig selv og én ledsager. I kører én ad gangen med en chauffør valgt af BRANJA.DK – i alt 4 køreture. Mødested: aftales nærmere. Tidspunkt for turene aftales med BRANJA.DK. Værdi: 1.698 kr. pr. køretur, 3.396 kr. pr. præmie for to og 6.792 kr. samlet, inkl. moms. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Transport til og fra mødestedet er for egen regning.

05

Udtrækning og kontakt

Vi trækker tilfældigt 2 vindere blandt alle gyldige deltagere på tværs af Facebook, Instagram og LinkedIn efter messens lukketid den 29. oktober 2026. Vinderne kontaktes fra BRANJA.DK’s officielle profil på den platform, hvor de har deltaget, og skal svare inden 7 dage. Ellers trækkes en ny vinder. Vi beder aldrig om kortoplysninger eller betaling for at udlevere præmien.

06

Afvikling og sikkerhed

Chaufførens sikkerhedsanvisninger skal følges. Deltagerne må ikke være påvirkede af alkohol eller rusmidler. Ved uforsvarligt vejr eller tekniske problemer aftales en ny dato.

07

Samtykke til markedsføring og personoplysninger

BRANJA.DK indhenter dit samtykke ved direkte henvendelse, før dit konkurrencebillede og navn bruges til markedsføring af BRANJA.DK på branja.dk og virksomhedens Facebook-, Instagram- og LinkedIn-profiler. Du kan altid trække samtykket tilbage via info@branja.dk eller en besked til BRANJA.DK på platformen, uden at det påvirker din deltagelse eller præmie. Vi stopper da brugen og fjerner materialet fra egne digitale kanaler. Tidligere lovlig brug påvirkes ikke. Du skal have ret til at dele billedet. Andre genkendelige personer skal også samtykke til markedsføringsbrugen. Øvrige deltageroplysninger bruges til konkurrencen. Oplysninger og billeder slettes, når de ikke længere er nødvendige, medmindre loven kræver opbevaring. Se dine rettigheder i privatlivspolitikken på BRANJA.dk.

08

Facebook, Instagram og LinkedIn

Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af Facebook, Instagram eller LinkedIn og har ingen tilknytning til platformene. Platformene fritages for ansvar vedrørende konkurrencen i det omfang, lovgivningen tillader det.